Der er ingen tvivl om at det er hårdt at være mor, og det er uden tvivl alt arbejdet værd!
Der er dog ikke mange der fortæller om netop de situationer hvor det er EKSTRA hårdt.
Jeg har den dejligste datter på 9 mdr. som er et super nemt barn (jeg har dog intet at sammenligne med, men hun er fantastisk)
Der er dog alligevel situationer hvor man må tælle til 10.. Mange gange!
- De frustrerende nætter hvor barnet ikke gider sove. Man prøver alt - intet virker. Barnet græder, mor er træt. Nogle gange ligger man altså bare barnet ned - og går! Man lader det ligge og græde et par minutter mens man står udenfor og samler energi til at gå der ind igen.
- De gange barnet spræller og modarbejder at få tøj på. Barnet græder, mor kæmper for at få benene i dragten. Nogle gange holder man altså ekstra hårdt fat for at tvinge barnet i tøjet. Barnet vil græde endnu mere, men nogle gange er det altså bare bedst at gøre tingene hurtigt for at få det overstået.
- De gange barnet bare ligger og vrøvler uden grund fordi de vil underholdes, op eller andet ligegyldigt. Nogle gange er man nødt til at sætte barnet fra sig, når man selv skal have tøj på, lave mad til barnet (man spiser jo sjældent selv noget) eller andre ting der kræver to fri hænder. Man hæver stemmen, siger barnets navn højt og irriteret, for at overdøve barnets larm, også selvom man ved det ikke hjælper noget. Barnet bliver nogle gange bare mere ked af det, men det er meget frustrerende at høre på når man prøver at gøre noget til barnets eget bedste.
- De dage hvor alt går galt. De opleves jævnligt. Barnet er totalt umuligt - vil ingenting. Disse dage vil man opleve enten at være ved at græde eller faktisk sætte sig ned og græde af frustration. Når man er træt, sulten, skal tisse og har en utaknemmelig baby der modarbejder alt, så er følelserne meget ude på tøjet.
- De dage hvor er der meget at lave. Man vil opleve at snerre efter kæresten/manden, af bagateller. Blot for at få forløsning fra frustationerne. Nogle gange syntes man generelt ikke at de laver nok, der har med barnet at gøre. Men sandheden er at når de så gør det, så syntes man de gør det forkert, for langsomt og ude af den vante rutine. Det ender med at man står og tripper, holder kommentarene inde, eller hopper ind og overtager. OG så er man irriteret over at de ikke kan gøre det ordenligt.
- De dage hvor man føler sig som jorden dårligste mor. Jeg taler naturligvis om de episoder hvor barnet slår sig. Barnet VIL slå sig! Utallige gange. Det vil falde bagover når det sidder på gulvet, det vil smække legetøj i hovedet på sig selv og det vil muligvis falde på gulvet for moren eller man kommer til at knalde barnet hoved ind i døren. DET ER OK!!
Det kan ske, og i mange tilfælde sker det. Det er sjældent at det er helt slemt, selvom man altid syntes man er jordens dårligste mor.
Det skal nok gå, så længe man har hjertet med og elsker sit barn.
- Så kan det da ikke gå helt galt... Vel??