The new me - Advarsel: meget personlige billeder

ADVARSEL
Jeg vil lige advare folk inden de går igang med at læse bloggen, da den indeholder materiale som kan virke stødende på nogen.


Efter en graviditet og fødsel, ændre kroppen sig meget! 
Det gjorde min i hvert fald, og nu har jeg besluttet at lave en hudløs ærlig blog for at fortælle om min oplevelse af forandringerne, accept af mit nye jeg og min kamp for selvtilfredshed! 

Mit udgangspunkt: Før jeg blev gravid, har jeg altid været en slank kvinde. Jeg har altid været godt tilfreds med min krop, og vidst at jeg var en pæn kvinde. (Jeg fik det i hvert fald tit bekræftet)

Billede taget af Dennis Christensen, 2013

Jeg vejede på dette tidspunkt 59 kg. og jeg havde taget 4 kg på, efter at være kommet i fast forhold. Dette var jeg dog ikke selv helt tilfreds med, men accepterede det.

Under graviditeten spiste jeg. Og jeg mener SPISTE! Jeg var konstant sulten! Især efter søde sager. (Øv!) Det tog jeg dog ikke så tungt på det tidspunkt, da jeg bare ville nyde graviditeten og det den førte med.
På det tidspunkt var vægten heller ikke så slem. Jeg arbejdede stadig, hvilket betød at jeg stod op alle 8 timer, gik mange tusind skridt og i det hele taget lavede meget fysisk arbejde. (Jeg arbejde på Plejehjem)

Da jeg så gik på barsel, tog det fart. Jeg spiste når jeg kedede mig, og det gjorde jeg det meste af tiden. Desuden havde jeg meget ondt i kroppen, så jeg lavede heller ikke meget andet end at ligge på sofaen og se tv. På dette tidspunkt var det høj sommer, og jeg orkede ikke at gå udenfor, da jeg selv i indenfor svedte som et svin. Sommeren gjorde også at jeg fik virkelig meget vand i kroppen.


Billede til venstre er 3 mdr gravid, og til højre 6 mdr. (Også taget af Dennis Christensen)

Her ses der allerede tydelig forskel. Hagen er blevet dobbelt, armene tykkere, brysterne større og selvfølgelig maven. Dette er dog ikke de værste billeder.

Vandet i kroppen kom hurtigt! Før dette havde jeg ikke ét eneste strækmærke! Men de kom, skal jeg love for! -.-
Jeg havde ellers været flittig til at smører med Frei öl fra Tyskland og det har virket (går jeg ud fra) ganske fint, men da jeg først fik vand i kroppen kunne huden ikke følge med.


Billeder af min fod, taget en sommerdag, hos nogle venner. FØJ! Hvor fanden blev min ankel af under de klovnefødder. Det er jo voldsomt.

- Jeg vil lige tilføje, nu hvor jeg sidder og ser billederne igen, at dette er VIRKELIG grænseoverskridende for mig at dele billeder som man egentlig ønsker at ingen andre skal se. Men da jeg valgte at starte min blogsamling (an open book) svor jeg også at jeg ville være hudløs ærlig om alt hvad jeg ville skrive. - 

Well.. Graviditeten resulterede i en vægt på + 19,5 kg. dvs. at jeg vejede 78,5 kg dagen inden jeg fødte. Den sidste tid ønskede jeg slet ikke at gå på vægten, da jeg fra den ene dag til den anden kunne veje 1 kg mere end dagen i forvejen.

Jeg følte mig som en hval!

40+4 
Jeg VAR en hval! Prøv lige at se de der overarme! :O Holy crap!

Derfor har jeg heller ikke billeder fra de sidste 3 uger, for jeg magtede simpelthen ikke at se på mig selv, derfor er mit ansigt heller ikke med på billedet. Da jeg kun så kæmpe arme, fede lår, gigantiske bryster og 3 hager. :/

Da jeg begyndte at få strækmærker, da vandet kom, gik jeg ret meget ned over det. Det havde jeg ikke forventet da hele graviditeten havde forløbet uden et eneste! Hver dag kunne jeg se et nyt syntes jeg. På indersiden af lårene, på ballerne, hofterne og nogle enkelte på brysterne (jeg gik også fra en B-skål til en F-skål da mælken først løb til)
Dem på lårene går mig mest på! Hvem fanden får strækmærker på lårene?! 

Da vores fantastiske perfekte datter kom til verden, faldt vægt naturligvis en hel del, idet selve fødslen gør at meget vægt forlader kroppen, i form af baby, fostervand, osv. 
Den gik fra 78,5 kg til 72,7 kg. 

De første par uger spiste jeg nærmest ingenting. Et par kiks om dagen måske! 
Jeg var overhovedet ikke sulten og min krop levede af det lager jeg havde opbygget under graviditeten. 
Det var også på dette tidspunkt at vandet så småt begyndte at forlade kroppen 


Billedet er fra 1 ½ uge efter fødselen. Maven er stadig tyk, da alt ikke er faldet tilbage på plads endnu og huden stadig er slap. 
Når jeg lå på ryggen og rørte ved maven føltes det som en plastikpose halvt fyldt med væske. Sådan helt blævrende! Det var en meget sjov følelse :p 

Efter ca. 1 måned uden at have spist noget særligt, begyndte familien at skubbe til mig, for at få mig til at spise bedre. Det gjorde jeg så også! 
Den store omvæltning gjorde dog at min interesse for vægttabet var ikke-eksisterende da lille Emma tog alt min opmærksomhed.

3 uger efter fødslen

Først efter hendes barnedåb, hvor jeg så billeder af min stadig tykke mave, begyndte det at genere mig! - Jeg ville have min krop tilbage.


Jeg begyndte at kontrollere min mad og mængde. Desværre var vi på vej mod december, som døb på lækker mad og alt der hører til. Så her gav jeg lidt slip i højtiden. Det kunne også mærkes på vægten. 
D. 1/12 vejede jeg 63,7 kg og D. 1/1-15 vejede jeg 61,9 kg. Det siger ikke så lidt! 
Da maden så blev normal igen vejede jeg allerede D. 5/1 61 kg. 
Der gik heller ikke længe så begyndte Emma at sove udenfor i barnevognen, og vi begyndte at gå ture. Ml. 2-5 km om dagen og nogle gange flere gange om dagen. Jeg begyndte at tracke det på Endomondo så jeg kunne holde øje og holde motivationen for at gå hver dag.



I starten af februar begyndte jeg på en 30 days ab challenge som gjorde underværker! Tryk for teksten for at komme til oversigten for udfordringen.



D. 12/2 nåede jeg så mit første mål som hed 58 kg. 158 dage efter fødselen! 
Det vil sige at jeg faktisk vejede 1 kg mindre end da jeg blev gravid. Wuuhuu!




Mit næste mål lyder på 55 kg og derefter skal der styrketrænes så jeg skal blive strammet op!

Jeg har i dag 8 dage tilbage af min udfordring og min motivation er dalet lidt på grund af sygdom i huset. Min plan er snart at starte i fitness for at få trænet lidt på en bedre måde! Det glæder jeg mig til at komme igang med. 

Ifølge beregninger ligger min idealvægt på 59 kg, hvilket jeg SLET ikke kan se logik i! Heldigvis må jeg veje ned til 51 kg, hvor jeg stadig ligger i kategorien som normalvægtig. Jeg ville rigtig gerne ned på 53 kg, men det må jeg vurdere når jeg når 55 kg, om der skal mere af. Så længe jeg får en lavere fedtprocent, så er vægten ikke af så meget betydning, da jeg gerne vil opbygge noget mere muskelmasse i stedet.

I dag vejer jeg 56,3 kg så der er ikke langt til målet! Kun 1,3 kg tilbage!! :D ❤️
- Det er ved at være en del år siden jeg vejede så lidt! 
Desværre ser jeg stadig tyk ud, da huden ikke har trukket sig lige så hurtigt sammen. 
Problemerne sidder på lårene, røven, maven, hofterne og brysterne. Det er også her jeg tog mest på.
Men det kommer så småt med tiden. Jeg prøver at drikke masser af vand og smører mig med mandelolie så ofte som muligt, så huden får masser af fugt. 

Mit sideløbende problem og projekt, er de forbandede strækmærker, som næsten er det værste!
Som jeg skrev længere oppe kom de først i slutningen af graviditeten,

Dette er nok det billede jeg frygter at vise mest, da jeg HADER det område! Jeg er dog ret sikker på at jeg syntes det er 1000 gange værre end andre oplever det, men det er også mig der skal leve med det, så så længe jeg ikke er tilfreds hjælper andre folks trøstende kommentarer ikke. 
Well.. Here goes! 

11 ½ uge efter fødslen
DE SKAL VÆK! Og ja, jeg ved godt at de ikke kan komme VÆK VÆK, men de skal bare blive hvide, så de ikke er til at se! 
Projekt-strækmærker-be-gone: I starten lod jeg den bare være. Igen, jeg havde nok at tænke på med den lille bebs, og tænkte at hun var da det hele værd. 
Samtidig med mit begyndende bevidst vægttab, begyndte jeg at smøre dem med e-vitamincreme, 2 gange dagligt. 
Nu har jeg købt a-vitamincreme, som skulle være effektivt til det, samt en dermaroller! Den skal jeg flittigt igang med at bruge, og så håber jeg den kan tage godt fat. Jeg har allerede en med 0,5 mm nåle, men den stikker ikke dybt nok syntes jeg, så venter på at få en hjem med 1,5 mm nåle :D

Derudover har jeg nu fået købt noget Bio oil, som man har hørt så meget om. Det skal jeg også flittigt igang med at bruge! :D


dags dato
Sådan her ser mine strækmærker ud i dag. De er ikke røde længere, men er blevet brunlige. Det er da liiidt pænere, men slet ikke godt nok. Det er også svært at tage billede af, da jeg jo syntes de er tydeligere i virkeligheden. 

Stærkmærker på ventre hofte - dags dato
Det værste er at de er utrolig dybe! Når jeg lader en finger glide hen over dem kan man mærke tydelige fordybninger i underhuden. Det er lidt vildt at huden bare kan sprække fuldstændig på den måde. Men det gør også at de er vanskeligere at behandle. 


Jeg fik lavet en måling i 17/09-2012 (første billede) og igen en her d. 12/02-2015 (andet billede). Tallene siger ikke så lidt, og jeg har taget på siden dengang! Men tallene i forhold til den sidste måling har allerede ændret sig meget ved jeg, da jeg har tabt mig endnu mere og er begyndt at træne lidt. Jeg GLÆDER mig til at få lavet en måling mere og se hvilken forandring der er sket. :D 

I marts byder der på udfordringerne som planken, squats og 90 km gåtur i løbet af hele marts.
Jeg glæder mig til at komme igang, og ikke mindst at se forskellen fra nu og så til 1. april!

dags dato - Mavemusklerne står tydeligere frem! :D 


Det gælder bare om at finde den rigtige motivation, udenlukke fristelserne og have viljestyrken! 




Jeg er spændt på hvad mine projekter bringer og jeg elsker at se udviklingen og fremskridtende.