Når man bliver gravid skal der shoppes en masse, både til mor og barn.. Men hvad skal man vælge?
Det er et kæmpe univers, men der er stor forskel på hvad der ser smart ud og hvad der faktisk er smart!
Jeg brugte meget tid på at læse anmeldelser og tests på nettet, for at finde ud af hvad der anbefales.
Og jeg tænkte derfor at jeg ville dele mine erfaringer med jer!
Ammebh'er:
Der er MANGE at vælge imellem. Men jeg vil anbefale Carriwell seamless ammebh.
Hvorfor: Den er behagelig, den nager ikke nogen steder, den er nem at åbne og lukke med én hånd, den kan vaskes med alt andet tøj, den giver god løft selvom det er en ammebh, den fåes både med og uden indlæg, den er ikke pæn men heller ikke grim og den er nem at tilpasse i stropper og åbningen, da der kommer en forlænger med. Det er også nemt at finde den rigtige størrelse via deres skema!
http://www.babyshower.dk/product.asp?product=3062
Ammetoppe:
Jeg har mest brugt mit almindelige tøj. Man skal bare have nogle toppe hvor stropperne er nemme at tage ned. Jeg vil dog anbefale ammetoppe fra H&M. Jeg er rigtig glad for dem. Man skal nok vælge en størrelse større end man normalt bruger.
Hvorfor: De er behagelige at have på, nemme at åbne med én hånd, kan vaskes som almindelige toppe, man behøver ikke have bh på indenunder da der er dobbelt lag ved brystet, som erstatter bh'en, og der er fint plads til at have ammeindlæg i. De er heller ikke så dyre som meget ammetøj er.
Ammeindlæg:
Uld, silke, bambus, engangs? Der er også mange slags at vælge imellem!
I starten når mælken løber til, har man brug for mange indlæg!
Jeg vil anbefale Engangs ammeindlæg fra Chicco.
Hvorfor: De kan smides ud når de er brugte, de er billige, man behøver ikke vaske dem hele tiden, de suger godt, de lægger ikke, mælken løber ikke igennem, de fylder ikke så meget, de er indpakket individuelt så man kan derfor have nogen med over alt uden at bekymre sig om bakterier på dem.