Jeg er, som de fleste i min vennekreds ved, biseksuel.
Jeg har vidst siden 7. klasse at jeg også var til piger, da jeg opdagede at jeg var begyndt at forelske mig i en veninde fra min folkeskoleklasse. (Ingen navne nævnes, da jeg ikke ved om hun ved det)
Denne følelse af at være til piger har jeg aldrig følt mig forkert over at have eller været flov over det. Jeg er heldigvis et menneske der står meget ved mig selv og ved hvad jeg står for, men uden selvfølgelig at råbe op omkring det. Og det vil sikkert også komme bag på nogen af dem som læser det her.
Jeg vil mene at der er 2 former for biseksualitet, i forskellig "styrke".
Det jeg mener med det er at efter min erfaring og observationer kan man enten være den biskesuelle som KUN tænder på sex med andre kvinder, men ikke ønsker et kærlighedsforhold og så er der dem som ønsker forhold som også selvfølgelig indebære sex.
Den første.. Kun at tænde på at have sex med andre kvinder, siger jo lidt sig selv men hvad jeg mener med forskellig styrke er at nogle kvinder går kun med fantasien om det, men tør ikke springe ud i det. Andre udlever fantasien ved at kysse lidt rundt med veninder, måske uden at gå hele vejen. Så finders der de kvinder som kun har været sammen med et par kvinder og så er der jo dem som for hvem er det lige gyldigt som de er sammen med mænd eller kvinder.
Jeg vil dog tillade mig at sige at de unge piger som snaver deres veninder i byen foran deres drengevenner er IKKE biseksuelle..
De har aldrig haft tanken "Gud, hvor er hun smuk, jeg har SÅ meget lyst til at kysse hende." eller "Hun skal være min!" eller noget i den retning. De gør det for at få opmærksomhed fra hankøn og fordi det er In at kysse andre piger i byen. -.-' Gud fri mig vel!
Min erfaring med kvinder er mere begrænset end jeg ønsker den var, men jeg har det fint med hvor jeg står nu. I forholdet med min dejlige mand! ;)
Jeg har dog haft mest kontakt med kvinder på den seksuelle front, men har også haft flirts med nogle dejlige piger som dog aldrig blev til mere.
Jeg tror fordi at når det kommer til forhold med piger så er jeg mere kritisk! Jeg har allerede billedet af den perfekte pige i hovedet, og har nok bare ventet på at hun ville dukke op.. :)
Men jeg har nu været i "nærheden" af nogle dejlige piger som kun har bekræftet det at jeg er uden tvivl til begge køn. Jeg er dog nok mest til mænd.. 70/30 procent hvis det skal opdeles.
Og hvis jeg får chancen for at være sammen med en kvinde i fremtiden, så vil jeg da gribe den. (Hvis min mand giver mig lov)
